6.februar16 Vedr Låsesystemet.
Så er den sikre boks installeret i kælderrummet hvor vandinstallationerne befinder sig. Den er fastgjort i den tykke betonvæg.
I boksen befinder sig nu en "A" nøgle fra det "gamle" system, og denne kan derfor åbne til alle lejligheder/kælder/loftrum, som endnu har dette system. Merete og Finn har en anden lejligheds-cylinder, og der findes en kopi af denne nøgle i boksen. Til de elektroniske låse findes der også en "MASTER-BRIK" der kan åbne alle ejendommens elektroniske låse. Der er enkelte, som har installeret nye cylindre, som ikke er kompatible med andre systemer, og det må absolut anbefales, at der i boksen findes en kopi af nøglerne til disse cylindre.
Det er vigtigt at kunne komme ind i lejligheder/kælderrum/loftrum i tilfælde af vandskader, brand, pludselig sygdom, indbrud eller andre hændelser. Det er pt Henrik og Peder som har koden til at åbne boksen.
Hvis man har ting som ønskes opbevaret i boksen, kan man henvende sig til Henrik eller Peder.
16.dec15 Vedr Låsesystemet/best
Orientering om det bestilte låsesystem.
Da Royal blev bygget valgte man det gængse låsesystem for sådanne ejendomme. Det var det man brugte. Kort tid efter løb patentet for systemet ud, og alle kunne uden problemer lave kopinøgler.
Konceptet er efterfølgende blevet afløst af meget bedre låse, og i dag kan man få cylindre der ikke en gang kan dirkes op af låsesmedene.
Men svagheden i systemet er desværre jo ikke forsvundet, nemlig at hvis man mister en nøgle, og allerværst en A-nøgle, skal et antal (måske alle) cylindre omkodes, og nye nøgler skal laves.
Og derfor er næsten alle nybygninger, hvor et antal mennesker bor eller arbejder, forsynet med elektroniske låse.
Med en elektronisk løsning er det meget let, og i vores tilfælde uden omkostning, at afmelde en mistet nøgle (brik). Ligeledes er brikkerne mere brugervenlige, idet man kan åbne døren med én hånd, og ikke som det i fællesdøre også er i dag i Royal, skal bruge 2 hænder for at låse en dør op.
Bestyrelsens opgave er at vælge et system der rækker frem i tid. Det gamle låsesystem har 35 år på bagen. Et nyt system skal kunne række 25 år frem.
De fleste beboere, der kommer fra villaer, er vant til at håndtere elektronik, bl.a. fra tyverialarmer.
Vi har valgt at skifte låse til 4 yderdøre, hermed er der skabt tryghed. En udvidelse til alle fællesdøre af hensyn til bekvemmelighed kan diskuteres på kommende generalforsamling.
De beboere der ikke ønsker at have brik-system til lejligheden, og har evt allerede nu installeret ny type cylinder skal opbevare en nøgle i den nye sikrede boks der installeres i teknik-rummet i kælderen.
Eksempel ved mekanisk nøglesystem: der mistes en B-nøgle til en lejlighed:
Cylindrene til lejl/loft/kælder/postkasse/vaskerum samt de 16 fællesdøre skal omkodes .
Pris for omkodning er 366,-/cylinder i alt 21x366= 7.686,-
5 nøgler á 188,- = 940,-
1 arbejdstime á 525,-
I alt for en mistet nøgle 9.151,-
Eksempel ved mekanisk nøglesystem: der mistes en A-nøgle:
Cylindrene til 15xlejl/loft/kælder/postkasse/vaskerum samt de 16 fællesdøre skal omkodes .
Pris for omkodning er 366,-/cylinder i alt 91x366= 33.306,-
90 nøgler á 188,- = 16.920,-
1 arbejdstime á 525,-
I alt for en mistet A-nøgle 50.751,-
Den væsentligste grund til at nogle låsefirmaer gerne vil sælge det gamle type med A, B, og C nøgler er jo den fremtidige forretning med at lave nye nøgler samt omkodningen hver gang nogen har mistet en nøgle, og allerbedst når nogen har mistet en A-nøgle.
Eksempel ved elektronisk nøglesystem med brikker: der mistes en brik til en lejlighed:
Pris for en ny brik i stedet for den mistede: 40,-
Omkodning: 0,-
(når brikken evt findes igen, kan den bare omkodes 0,-)
Næste drøftelse vedr låsesystemet tages på den kommende generalforsamling.
15.dec15 Vedr Låsesystemet/pj
Desværre har jeg misforstået en pris, hvilket betyder, at hvis man ønsker elektronisk lås på døren til loftværelset, vil det koste 3.900,- da der skal bruges en helt ny låsekasse der skal fræses ind i den gamle dør. det vil ikke være nødvendigt at male døren efter installationen.
14.dec15 Vedr Låsesystemet/pj
Så har vi endelig fundet en god løsning der betyder at vi får opgraderet vort låsesystem så det bliver helt tidssvarende.
I uge 1 eller 2 bliver der installeret elektroniske låse som betjenes af dråbeformede brikker.
I første omgang bliver det installeret i de vigtigste 4 døre. Nemlig fordørene hvor porttelefonerne findes, samt i dørene mellem garagen og opgangene.
Dette betyder, at det med de gamle nøgler ikke længere er muligt at komme ind til i de ”vigtige” områder med lejligheder, kælder- og loftværelser samt resten af rummene i kælderen.
Det bliver ejerforeningen der betaler denne installation. Det er vigtigt, at denne løsning ikke betyder nogen stigning i fællesudgifterne, så derfor venter vi med at udvide systemet til alle fællesdørene.
Vi har bestilt 75 låsebrikker så alle lejlighederne har 5 stk. Der kan købes flere brikker til 40,- pr stk. Ligeledes har vi selv mulighed for at kode/omkode brikkerne, ligesom vi selv kan ”afmelde” bortkomne brikker så de ikke længere kan anvendes.
Vi har forhandlet med flere mulige leverandører, og har valgt CL Låsesystemer fra Danmarksgade, idet de var meget flexible med prisen (næstbilligste var 37,5% dyrere), og vi beholder den store rabat på mere end 40% på fremtidige indkøb.
Hvis man ønsker at kunne anvende samme brikker på egne døre (lejlighed/kælder/loft) kan dette gøres for 3.240,-/dør hvis det bestilles inden 31. december (og det bliver så installeret samtidigt med de 4 fællesdøre).
Hvis det bestilles senere vil det koste 3.765,-/dør.
Det er selvfølgeligt muligt at beholde en alm cylinderlås på egne døre hvis man ikke ønsker at have en brikløsning, og hvis man har udskiftet til en ny cylinder der ikke passer med det "gamle" system kan det oplyses, at vi installerer en rigtig og sikker boks i teknik kælderrummet hvor den bliver fastgjort til betonvæggen, og deri kan gemmes en ekstra nøgle så hvis adgang til alle lejligheder bliver nødvendigt (f.eks. ved en vandskade) kan disse ekstra nøgler let bringes til veje.
18nov15 Vedr Låsesystemet/pj
Så skete det desværre. Der har været indbrud i Keti og Helges kælderrum i tidsrummet fra fredag eftermiddag til søndag middag.
Der er forsvundet et 35kg tungt pengeskab med både penge og pas.
Det viser sig efterfølgende, at alt man har i kælderrum ikke er dækket af indboforsikringen.
Det meget kedelige er, at indbruddet ikke kan ses foretaget, idet der ikke er ødelagte bygningsdele. Så mest sandsynligt har der været anvendt en nøgle der passer til de døre ”man” er kommet ind af, og endvidere har tyven (tyvene) låst efter sig.
Ved efterfølgende undersøgelse af om der evt er blevet brugt en ”A” nøgle (der kan komme af alle døre i ejendommen) er det desværre blevet konstateret, at der mangler 1 stk ”A” nøgle i nøgleboksen der befinder sig i Vicevært rummet.
Vort RUKO system har desværre allerede for mere end 30 år siden mistet sin beskyttelse, hvilket betyder, at man hos alle uautoriserede låsesmede og hælebarer let og ganske lovligt, kan få lavet kopier af alle vore nøgler incl A nøgler.
Hvis der sker indbrud i vore lejligheder, og det viser sig, at der har været anvendt en nøgle til at komme ind, er det desværre sådan, at der ingen dækning er på vore indboforsikringer.
Da en del beboere derfor er nervøse for dette indkaldes derfor til et fællesmøde hvor vi evt kan beslutte om der skal installeres et moderne nyt låsesystem, hvor problemer med forsvundne nøgler ikke giver store problemer, idet ”nøglen” blot er en elektronisk plastikbrik, der let kan afmeldes, og derefter ikke kan bruges overhovedet.
Et sådant system installeret i alle 16 fællesdøre, samt i hver lejligheds-dør vil koste ca 175.000,-
Hvis man ønsker systemet i flere døre (evt lås til kælderrum eller loftværelse) kan hver beboer selv tage bestemmelse derom. Prisen pr ekstra dør er ca 5.000,-
Hvis systemet på mødet accepteres vil det være det bedste, at anlægget ikke betales over fællesudgifterne, idet det ikke vil være en demokratisk løsning, at det betales efter fordelingstal, og ligeledes er der i vort budget ikke plads til beløbet. Og i modsætning til de andre store installationer dette år (pooldækken og nyt ventilationssystem) medfører dette ikke besparelser der hurtigt kan afskrive investeringen.
Det drejer sig derimod om noget meget vigtigt, nemlig tryghed ved at bo i en ejendom, hvor det ikke er let at lave indbrud.
Fællesmødet afholdes på tirsdag 24. november kl 17 i gildestuen og vil tage max 1 time
Hvis man er forhindret i deltagelse, kan man tage kontakt til Peder, der kan forklare og evt demonstrere et låsesystem
Låse-systemet